Heidis blog

De sidste 2 år har jeg været igennem en lang og personlig psykisk kamp.
Jeg har valgt at være åbnet omkring min psysisk sygdom, da det er en del af mit liv, og giver en forståelse af hvordan jeg er og hvorfor jeg er som jeg er. Jeg har accepteret diagnosen, og er utroligt lettet over der er kommet en diagnose.
Nu er det slut med “Det er en depression”, som vi har hørt så mange gange de sidste par år.
Jeg har fået diagnosen Borderline.
Nu tænker du sikkert, hvad er Borderline egentligt?

Borderline er en psykisk lidelse der, forenklet forklaret, kan beskrives som manglende indlært evne til at rumme og integrere såvel behagelige som ubehagelige følelser hos sig selv og andre.

Ligeledes har de grundlæggende svært ved at tro, at de overhovedet har retten til at have behov og til at sige fra.

Personer der lider af borderline har svært ved at mærke egne behov, finde hensigtsmæssige måder at tilfredsstille disse behov på samt mærke, hvornår deres behov er nået og derefter sige fra.

Dette betyder, at personen er meget sårbar og præget af stærk usikkerhed og tvivl i forhold til eget selvbillede.

Hvad karakteriserer en person med borderline?

Personer der lider af borderline kan være tilbøjelige til at se omgivelserne i enten/eller, sort/hvid. Dette skyldes den manglende evne til at rumme behagelige og ubehagelige følelser i kroppen samtidig og dermed de situationer og andre mennesker nuanceret.

Derfor ses ofte meget stærke udsving i deres stemningsleje, hvilket af omgivelserne kan opfattes som humørsvingninger og lunefuldhed. Men personer med borderline er mennesker med store indre spændinger og følelsesmæssig letbevægelighed, og de har svært ved at rumme følelser i kroppen.

De har, ubevidst, udviklet meget stærke forsvarsmekanismer for at beskytte deres sårbarhed. Hvad der umiddelbart kan opfattes som stærk vrede og konfliktsøgende adfærd, dækker reelt over følelser som desperation og magtesløshed i forhold til egen situation.

Vreden er ikke en bevidst aggressiv handling, men en ubevidst reaktion. Bag vreden ligger også et behov efter kontakt, som personen ikke på en hensigtsmæssig måde er i stand til at udtrykke behov for.

Et andet karaktertræk hos personer med borderline er splitting. Dette kan beskrives som en forsvarsmekanisme, der har til formål at gøre det muligt for personen at rumme og håndtere stærke og modsatrettede følelser.

Omgivelserne kan føle sig magtesløse overfor denne opdeling af andre personer som enten ”gode” eller ”onde”. Men her er det vigtigt at huske, at personen ikke magter at integrere både ”det gode” og ”det onde”, som alle indeholder, samtidig, hverken hos sig selv eller andre.

Splitting bruges derfor ubevidst som et forsvar fra personen, fordi det virker angstfyldt, ubærligt og smertefuldt at skulle rumme, at andre ikke er enten gode eller onde men både og.

De store indre spændinger og den ringe evne til at kunne rumme følelser gør, at personen, når den indre smerte bliver for stor, ofte handler følelserne ud. Dette kan undertiden ske gennem impulsive handlinger, hvor personen påfører sig selv fysisk skade.

Hvad skyldes borderline?

Borderline skyldes at personen i sin tid ikke gennemgik den proces, der fører til barnets selvstændighed.

Af forskellige årsager var barnet dengang ubevidst nødt til at tilsidesætte de sider hos sig selv, der handlede om at mærke og have ret til egne behov samt opleve retten til at være uenig og alligevel elsket.

Manglen af denne proces vil medføre at barnet og senere den voksne får vanskeligheder, fordi mange jeg-funktioner aldrig er blevet lært.

Der er altså ikke blot tale om en psykisk blokering, som kan fjernes, hvorefter personen igen kan fortsætte en selvstændig tilværelse. Personens selvstændige sider er ikke udviklet, så de skal først læres og trænes. Først derefter kan personen komme til at leve en selvstændig tilværelse uden de store indre spændinger, der er så smertefulde.

Hvordan behandles borderline?

Behandlingen af borderline sigter mod at lære personen at mærke sine behov, søge hensigtsmæssige måder at tilfredsstille disse på samt mærke, hvornår det er nok og sige fra. Og ikke mindst lære at tro på retten til at have dem.

Det er en proces, der sker over lang tid, idet det, som tidligere nævnt, er grundlæggende funktioner, der skal, ikke blot indlæres, men også trænes, til det er en naturlig del af personens nye selvstændige ”jeg”.

Behandlinger sker ofte ved en intensiv kombination af
- samtaleterapi
- kropsterapi
- kognitiv terapi

Gennem behandlingen vil personen lære at få et mere nuanceret syn på sig selv og dermed blive bedre til at tackle følelsesmæssige svære situationer.

Kilde:PsykInfo

Ja, det var en lang forklaring

I starten var jeg ret vred over at det skulle overegå mig at få en psykisk sygdom. Jeg har været plaget af så meget modgang hele mit liv. Jeg følte tit jeg måtte kæmpe for at vise  hvem jeg er og hvad jeg kan.
Men nu ser jeg tingene på en anden måde.
I min barndom kæmpede jeg meget for at vise at jeg “kunne” og at jeg “hørte til”.
Som voksen kæmper jeg for de samme ting, men det er endu hårdere. Fordi jeg var vant til det i min barndom, så har jeg taget det med som voksen. Og fordi jeg prøver at overbevise mig selv om at jeg kan, men det kan jeg i virkeligheden ikke. Jeg vil ikke erkende over for mig selv at jeg ikke kan, jeg har kæmpet så meget i mit barndom at jeg stadig tror jeg skal kæmpe for det.
Det er det, jeg skal lære at erkende over for mig selv at jeg ikke kan, når jeg virkeligt ikke kan. Og skide være med omgivelserne siger”

Hvad kommer diagnosen til at betyde for mig her i fremtiden?

Jeg er stoppet på socialrådgiver uddannelsen, det var ikke en let beslutning. Men idag er jeg glad for beslutningen. Jeg har lært meget på uddannelsen og lært andre mennesker at kende.
Ligenu er jeg på kontanthjælp, men kommunen er ret hurtige mht min sag.
Nu indsamler de oplysningerne hos min læge og hos min psykiater. Og så får jeg at se om jeg kan komme i fleks job eller kommer på førtidspension.
Spørg ikke, hvad jeg helst vil, for jeg ved det ikke. Men det finder jeg vel ud af inden længe.

Jeg er utroligt taknemmelig for at jeg har en skøn kæreste, der er her for mig. Også når alt er sort for mig. Han kæmper en brav kamp, og jeg kan ikke takke ham nok for at været kommet ind i mit liv og er blevet her. Hvem ved hvor mange gange jeg har skubbet ham væk.
Min guldklump Emil, der er en dejlig dreng. Han er den bedste der er sket mig. Bedre søn kan man ikke få. Jeg er så stolt af ham.
Og så er der den allerbedste papdatter. Hun er så skøn at være kreativ med og sidde og putte med. Hun udvikler sig utroligt meget her for tiden og det til det bedste man kan blive.
Min mor har kørt hele vejen hertil så tit, og fået mig op igen. Trøstet mig. Snakket med Kim.
Min far, der kommer og passer sin øjesten og er det bedste forbillede for Emil. Emil kunne ikke have nogle bedre morforældre end dem.
Svigermor, der tænker på mig. Hun er en skøn bedste for Emil og ungerne.

Jeg har en lang kamp foran mig, men jeg ved det tager sin tid. Jeg ved jeg ikke bliver helbredt, men jeg lærer at leve med Borderline. Jeg lærer mine handlinger at kende, så jeg kan handle på den rigtige måde.

Det eneste jeg ønsker nu, er at folk ikke behandler mig anderledes end før. Jeg er stadig Heidi, jeg har bare en anden side, der dukker op sommetider.

Jeg håber ikke indlægget var alt for labf